Bestyrelsen kan med glæde meddele at parcel 17 overdrages til Nikolaj per 1 januar 2022.
Processen for tildeling trak i langdrag da bestyrelsen skulle sikre udbud af parcellen efter de nye vedtægter. Fortolkning af paragraf §3.4.3 var speciel udfordrende da kravet var nyt – hvordan bedømmes det at medlemmer “Bidrager aktivt og regelmæssigt til foreningslivet”?
Sådan blev parcel 17 tildelt
Bestyrelsen startede med udbud til aktive medlemmer efter anciennitet, men ingen ønskede overtagelse. Passive medlemmer blev herefter spurgt, og da der begyndte at komme overtagelses ønsker fra nogle af de passive medlemmer, blev der undervejs rejst tvivl om visse passive kunne opfylde §3.4.3. På den baggrund bad bestyrelsen, gennem en høring af aktive medlemmer, om hvor vidt disse passive medlemmer opfyldte §3.4.3. Efter optælling af høringen, stod det klart hvem af de passive, der stod for tur. Bestyrelsen tog høringen til efterretning hvorefter parcel 17 blev tilbudt Nikolaj, der ønskede overtagelse.
Bestyrelsen takker for tålmodigheden i forbindelse med tildeling og ønsker Nikolaj velkommen som aktivt medlem af Stubben.
Bemærk at der er fuld gennemsigtighed i tildelingsprocessen, derfor er der mulighed for at gennemse materialet der ligger til grund for tildeling, skulle nogen være intereseret.