VEDTÆGTER FOR FISKERIFORENINGEN STUBBEN.
Vedtaget på generalforsamling 7. marts 2020
§1
Fiskeriforeningens navn er – FF STUBBEN – Dens hjemsted er Færgehavn Nord ved
Østersøvej 20, 2150 Nordhavn.
§2
Foreningens formål er – at udbygge et forhold til personer som er optaget som medlemmer, og
aktivt går ind for fiskeri med dertil hørende både eller lign.
§3
Klubbens medlemmer deles i aktive, partnere og passive. Aktive medlemmer som i alt kun
kan udgøre 18 medlemmer. Aktive medlemmer kan indgå partnerskab med et passivt
medlem. Partnerskabs medlemmer kan ligeledes kun udgøre 18.
§4
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. For aktive medlemmer betales kontingent pr.
kvartal forud, senest 2. januar, 2.april, 2.juli og 2. oktober. For partnere og passive – en gang
årligt (senest 1.februar), som erlægges forud. Ved for sen betaling pålægges et gebyr på 200
kroner.
Reglen gælder både passive, partnere og aktive medlemmer.
Samtlige kontingenter skal være indbetalt til kasseren før generalforsamlingen, ellers
bortfalder stemmeretten.
Kun aktive og partnere har stemmeret til generalforsamlinger.
§5
Optagelse af nye medlemmer kan ske ved skriftlig ansøgning med oplysning om navn på
stiller (skal være et aktivt medlem) eget navn (+evt. navn på båd), tlf. email og foto, der sendes
på mail til ffstubben@gmail.com .
Bestyrelsen vil på næste møde tage stilling til at optage ansøger som prøvemedlem indtil
førstkommende ordinære generalforsamling, hvor ansøger endelig godkendes som passiv
medlem af generalforsamlingen. Der betales først kontingent, når man er blevet godkendt og
optaget i foreningen.
§6
Udmeldelse af klubben, går parcellet/bådpladsen tilbage til klubben, hvorefter bestyrelsen
træffer afgørelse om overdragelse til andet medlem. Dette vil ske efter turorden. (medlemmets
anciennitet) Salg af ovennævnte uden bestyrelsens viden, medfører øjeblikkelig eksklusion af
begge parter.
§7
Handel – aktive medlemmer har forespørgselsret til ledige parceller, hvis de findes mere
attraktive for det enkelte medlem. Dette sker i anciennitets orden. Hvis ingen aktive har
interesse, vil de passive medlemmer blive spurgt på samme måde. Hvis ingen af de adspurgte
vil give den pris som udtræderen ønsker, vil bestyrelsen sætte en pris som både aktive og
passive medlemmer kan byde på. Ved flere bud er anciennitetsorden gældende.
§8
Beboelse af de på klubbens grund opførte skure, må ikke finde sted. Hvis et medlem har skur
på klubbens grund og udmelder sig – eller slettes, er han forpligtet til at rydde skuret (fjerne )
samt rengøre det af ham lejede areal.
§9
Det til enhver tid gældende byggereglement for bebyggelsen skal overholdes. Oplysning
desangående, kan fås hos bestyrelsen. Derudover skal ethvert påtænkt byggeri, på en parcel,
skitseres og forelægges bestyrelsen og naboer til godkendelse.
Der må ikke bygges højere end 450 cm og højest 64m2 under tag.
§10
Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og består af Formand – kasserer – sekretær –
pladsmand – menig medlem. Disse medlemmer sidder for 2 år ad gangen.
Formand, og sekretær er altid på valg sammen, således at det ene år, er disse to på valg, og
året efter, er kasserer, pladsmands og menig medlem på valg.
Desuden vælges for 1 år ad gangen:
2 bestyrelses suppleanter, revisor, og en revisor suppleant.
Alle ovennævnte kan genvælges.
§11
Formanden tegner foreningen og ordner klubbens løbende sager, som generalforsamlingen og
bestyrelsen måtte bestemme det.
§12
Foreningen skal på en specifik konto, med dobbelt underskrift (formand og kasserer), til
enhver tid disponere over midler til at dække medlemmernes depositum samt omkostninger
til udskiftning foreningens bådebro (svarende til min. 300.000 kr).
§13
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Hver parcel har 2 (to) stemmer. Ved en
generalforsamling, er det kun de fremmødte medlemmer, som har stemmeret.
Der kan benyttes en skriftlig fuldmagt, som skal forevises bestyrelsen i tilfælde af fravær.
Adgang til generalforsamlingen har kun de medlemmer, som har betalt kontingent.
Generalforsamlingen afholdes en gang årligt i marts måned – hvis ikke andet aftales.
Varsling af generalforsamlingen sker skriftligt mindst 14 dage før.
Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 1.februar.
Dagsordenen er flg i henhold til foreningslove: Valg af dirigent – formandens beretning –
godkendelse af regnskab – valg til bestyrelse og revisor med suppleanter – bestyrelsens forslag samt indkomne forslag.
Afstemning på en generalforsamling sker ved håndsoprækning. Finder dirigenten det
påkrævet – eller mindst 5 medlemmer ønsker det – kan det ske via stemmesedler.
Der skal altid 2/3 stemmer til, for at få en vedtægtsændring igennem. Dvs. 2/3 stemmer af de
fremmødte på en generalforsamling.
Alt andet afgøres ved simpelt flertal.
§14
Ekstraordinær generalforsamling kan denne indkaldes, hvis 2/3 dele af medlemmerne ønsker
det. Dette skal dog ske med hvert enkelt medlems underskrift, som skal afleveres til
bestyrelsen, således at det kan varsles 14 dage før.
For at kunne indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, skal dette kunne begrundes, og
det er kun begrundelsen som bliver behandlet.
Formanden kan til enhver tid indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.
Der skal altid 2/3 stemmer til, for at få et forslag igennem. Dvs. 2/3 stemmer af de fremmødte
på en ekstraordinær generalforsamling. Der kan stemmes ved fuldmagt.
§15
Klubbens regnskabsår går fra 1 januar til 31 december. Regnskaberne skal uddeles til
klubbens medlemmer i revideret stand sammen med varslingen af generalforsamlingen.
§16
Bestyrelsesmøder afholdes en gang månedligt, hvis ikke andet aftales. Referat af
bestyrelsesmøder ophænges på opslagstavlen i fællesskuret. Afstemning på bestyrelsesmøder –
foregår med almindeligt flertal. En formand har dog 2 stemmer i tilfælde af stemmelighed.
§17
Partner/makkerskab kan et aktivt medlem få, hvis det ønskes. Indgåelse af dette kan kun ske
med et medlem, og skal gives skriftligt til bestyrelsen. Det aktive medlem er ansvarshavende,
og kan til enhver tid ophæve partner/makkerskabet.
Et partner/makkerskab skal have bestået i 2 år for at partneren kan overtage parcellen, og
blive aktivt medlem.
§18
Pligtarbejde indkaldes en gang årligt, hvis ikke andet aftales. Gyldig grund til fravær kan
være flg. sygdom – arbejde ferie eller lign. Afbud skal ske skriftligt til bestyrelsen.
Indkaldelse til pligtarbejde vil ske via generalforsamlingen og dato vil blive sat op på
opslagstavlen. Alle som er forhindret i at deltage i arbejdsweekenden, skal udfører et stykke
pligtarbejde, senest en måned efter denne weekend. Hvis dette forsømmes betales 500 kroner.
Aktive medlemmer og partnere indkaldes til pligtarbejde, passive medlemmer er velkomne.
§19
Vedrørende eksklusion Et medlem som ikke udviser interesse for klubben – som ikke er
solidarisk – ikke har vist sig inden for en periode af 1 foreningsår (generalforsamling til
generalforsamling), omgår klubbens vedtægter – som gentagne gange er kommet i restance
grundet ligegyldighed, optræde ukollegialt, i det hele taget virker negativ på klubånd – kan
ekskluderes hvis en generalforsamling skønner det. Eksklusionen kan appelleres til den
førstkommende ekstra ordinære generalforsamling. Finder eksklusionen sted, tilbagebetales
intet af det indbetalte. Afgørelsen kan ikke indbringes for domstolene. Har et medlem været i
restance i 3 på hinanden følgende måneder, er formanden forpligtet til at indkalde til en
ekstraordinær generalforsamling, med eksklusion af medlemmet på dagsordenen.
Hvis et medlem udøver vold eller trusler om vold mod et andet medlem, skal det medføre
eksklusion af foreningen.
§20
Fremmede hunde på pladsen skal holdes i snor. Det er medlemmet, som har ansvar for dette.
Det er ligeledes medlemmet, som har ansvar over for klubbens øvrige medlemmer, hvis denne
har gæster som overtræder klubbens vedtægter.
§21
Vedrørende parkering af biler på klubbens areal, er det kun klubbens medlemmer som har
ret til dette. Alle fremmede biler skal være parkeret uden for klubbens område Dette skal ske
i henhold til den kontrakt som er indgået med havnevæsenet
§22
Brandslukkere – Klubben ophænger tilstrækkelig med brandslukkere på pladsen, og
vedligeholder dem.
§23
Vedrørende Bådebro.
Der kan fremadrettet ikke blive givet plads for både større end 24 fod, bestyrelsen har
mulighed for at dispenserer for denne regel.
Makkerskab med både eller bådplads kan ikke indgås, med andre end den person, det aktive
medlem har indgået partner/makkerskab med i parcellet, i henhold til § 17.
De elektriske installationer, som sidder på vores bådebro, må ikke anvendes til opvarmning af
både.
Indlejere skal betale tre måneders depositum, altså seks måneders leje ved første indbetaling.
Angående bådpladser har aktive medlemmer ret til én bådplads på land eller i vand året
rundt. Det skal meddeles senest 1. februar, hvis man ønsker i vandet i indeværende sæson.
Hvis ønsket om bådplads ikke er udmeldt, fortabes retten til bådplads for sæsonen, og pladsen
vil blive lejet ud.
Hvis båden ikke er i vandet senest 1. maj fortabes retten til bådplads for sæsonen, og pladsen
vil blive lejet ud.
Bemærk! klubben har officielt 14 bådpladser til 18 aktive medlemmer!
§24
Enhver parcelejer skal enten opsætte udvendig elmåler, eller deponere nøgle til måleradgang
hos bestyrelsen.
Nordhavn den 7. marts 2020